AnnonceLuk annonce




God lokal service til en fair pris

21-11-2020

Brian Stentoft Nielsen i fuld gang med en reperation. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Brian Stentoft Nielsen i Kalundborg har i nu godt halvandet år drevet firmaet BSN Hvidevarer på fuld tid, hvor han reparerer hvidevarer, og det går rigtig godt.

For 35-årig Brian Stentoft Nielsen, der ejer BSN Hvidevarer er det vigtigt, at man reparerer de hvidevarer, der kan repareres i stedet for blot at smide dem ud. Derudover er god service og ikke mindst en fair pris en forudsætning for, at man skal drive forretning. Da han tog springet som selvstændig på fuld tid for halvandet år siden, var det efter at have drevet firmaet ved siden af sit faste job i et par år. Han har været i hvidevarebranchen i otte år, inden da var han landmand.

Jeg startede mit firma den 20. juni 2017, og kastede mig ud i det på fuld tid to år senere. Årsagen til, at jeg kastede mig ud i livet som selvstændig er bl.a., at jeg synes, at teknikerfaget er blevet dyrt for kunderne, og det er ikke rimeligt. Det skal kunne betale sig at lave ting, der ikke behøver at skulle smides ud. Vi skal jo netop tænke i grøn omstilling. Derudover er det vigtigt for mig, at mine kunder får en god service, jeg vil jo gerne have, at det er mig, de ringer til næste gang, at der er problemer med deres hvidevarer, og det gør de heldigvis,” fortæller Brian Stentoft Nielsen.

Fokus på det lokale

Punkt 1 i Kalundborg henviser til Brian Stentoft Nielsen, når kunderne skal have set på deres hvidevarer, og det er han meget taknemmelig over.

Jeg har travlt, og det kan jeg i høj grad takke Punkt 1 i Kalundborg for. De er utrolig søde til at henvise til mig, i stedet for blot at sælge kunden en ny maskine. Jeg kører i postnr. 4200 – 4500, men har rigtig mange i Kalundborg Kommune,” fortæller Brian Stentoft Nielsen.

Udover hr. og fru Jensen og virksomheder, er Brian Stentoft Nielsen også ofte ude hos boligselskaber, som har fået fokus på at benytte en lokal virksomhed frem for en af de store virksomheder fra København.

”Jeg får stille og roligt flere boligselskaber i takt med, at de finder ud af, at jeg kører i området, og i stedet for at bruge et firma fra København, bruger de mig, hvilket jeg selvfølgelig er meget taknemmelig for,” siger Brian Stentoft Nielsen, og fortsætter: ”Det er enormt vigtigt for mig, at folk ved, at et servicebesøg fra mig, der fx skal kigge på en vaskemaskine, ikke behøver koste en formue. Jeg vil gerne give de gode service til en fair pris, så folk ringer til mig næste gang, de har noget, der måske skal repareres. Ligesom det er vigtigt for mig, at folk ved, at de ikke skal vente i flere uger på en reparation heller.”

Se mere om BSN Hvidevarer, klik her


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0