AnnonceLuk annonce




Glemt stearinlys satte ild i loppemarked

27-03-2021

Af Jens Nielsen

Vestsjællands Brandvæsen blev fredag aften kaldt til bygningsbrand i Jerslev, hvor der var ild i et loppemarked.

Et glemt stearinlys var fredag aften årsag til, at der gik ild i et loppemarked på Stationsvej i Jerslev.

Brandvæsenet blev tilkaldt klokken 21.17, og sendte et røgdykkerhold ind i det røgfyldte lokale så snart de var fremme.

Branden var hurtigt kæmpet ned og bygningen blev tømt for røg.

Det nedbrændte stearinlys havde sat ild i en skænk og en harmonika.

Efter en lille time på stedet kunne brandfolkene returnere til stationen i Kalundborg.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0