AnnonceLuk annonce




Glatføreuheld: Bil kørte ind i hus

14-01-2021

Af Jens Nielsen

I forbindelse med det glatte føre onsdag aften, kørte en personbil ind i et hus på Saltbækvej i Kalundborg. Ud over materiel skade er der ingen som er kommet til skade.

Snevejret som onsdag aften ramte Kalundborg, skabte flere steder udfordringer for trafikken på grund af det glatte føre.

På Saltbækvej gik det galt for føreren af en personbil, som ikke havde mulighed for at bremse i tide, og bilen fortsatte ind i huset på hjørnet af Saltbækvej/Illerup Sand.

Bilen ramte lige under et vindue i huset, og der blev et hul i murværket på en gange en meter.

Ingen kom til skade i forbindelse med uheldet.

Indsatslederen fra Vestsjællands Brandvæsen blev kaldt til stedet for at vurdere skaderne på huset, men han skønnede, at der ikke var behov for afstivning af bygningen.

Bus kørte i grøften

På Holbækvej omkring Ubberup kørte en bus i grøften onsdag aften. Et bjærgningskøretøj blev tilkaldt og fik hurtigt bussen på ret køl igen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0