AnnonceLuk annonce




Glade jazzaftener i gårdhaven

14-07-2020

Der er altid rigtig god stemning til jazz-arrangementerne. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk  

Traditionen tro inviterer Reersø Kro til hyggelig sommerjazz hver torsdag fra den 16. juli og frem til torsdag den 6. august. 

I mange år har det været en fast tradition med jazz i gårdhaven på Reersø Kro. Det er Løvenskjolds Jazzcirkus, der underholder de mange torsdage i den hyggelige gårdhave på Reersø Kro, hvor der også serveres mad i lange baner, og de stegte ål er kroens specialitet.

Orkestret spiller dæmpet og traditionel jazz. Forbillederne er Louis Armstrong, Papa Bue, John Mogensen og Liller. Musikkerne har spillet jazz i de sidste 50 år, og der plejer at være fuldt hus hver torsdag til de hyggelige jazzarrangementer, og det er derfor en rigtig god ide at bestille bord, også af hensyn til forsamlingsforbuddet.

Musikken spiller fra kl. 19.30 til 22.30.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0