AnnonceLuk annonce




Glad med i Versus på DR1 i aften

06-04-2019

Jacob Glad er sammen med sin Bowler Wildcat, med i DR1 programmet Versus lørdag aften. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Jacob Glad er med i DR1´s nervepirrende underholdningsprogram Versus i aften kl. 20 hvor han i sin Bowler Wildcat skal dyste mod 11 dobbelt DM vinder på motocrosscykel.

’Versus’ er et spændende gameshow på DR1, hvor 20 holdkaptajner – hver med to hjælpere – dyster om at gætte udfaldet af seks underholdende dueller. Den eller de deltagere, der står tilbage efter sidste runde i hvert program, deler pengepræmien på 100.000 kroner.

Det er netop en af duellerne som Jacob Glad, indehaver af Bilcentret Peer Glad A/S i Kalundborg, har deltaget i, mod den 11 dobbelte DM vinder, Thomas Kongshøj, som kører på en KTM motocrosscykel, mens Jacob Glad kører i sin Bowler Wildcat.

Programmet vises i aften, lørdag d. 6. april kl. 20.

Der køres om kap i to forskellige spor og længde, en yderst krævende og hård opgave for begge deltagere da optagelserne fandt sted sidste år i en grusgrav på Stevns, og som varede en hel dag.

”Det var mega sjovt at optage programmet, Thomas og jeg havde en fest den dag,” siger Jacob Glad

Jacob Glad har flere flotte resultater fra udlandet i sin Bowler Wildcat, bl.a. to sejre i det 6000 km. lange Intercontinental Rally i Afrika, men hvordan duellen mod motorcyklen faldt ud må han ikke udtale sig om, det må seerne vente med at opleve til i aften på DR1.

Programmet Versus samler omkring en million seere til hvert program.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0