AnnonceLuk annonce




Glad inviterer til elektriske info-dage

15-10-2020

Af Jens Nielsen

EV, PHEV, mild hybrid… Der er mange nye udtryk og overvejelser ved nutidens og fremtidens biler. Men hvad betyder alt det - og hvad betyder det for dig? – Bliv klogere på fremtidens biler ved en række informationsdage hos Glad på Slagelsevej i Kalundborg.

Det kan være både forvirrende og utrygt, at skulle tage store beslutninger, som købet af en ny bil ofte er, hvis man ikke føler sig godt nok klædt på. Eller bare konstant hører en masse ting om biler, afgifter, at man bør skifte til en elektrisk bil. Men hvad hvis man ikke helt forstår sig på det. 



Det forstår man hos Glad i Kalundborg, hvorfor man afholder fire informationsdage, hvor målet er på bedst mulige måde at gøre de besøgende klogere på både de helt elektriske biler, men også de forskellige hybrid-varianter. Fordelene og ulemperne. Forskellene og lighederne. Give en introduktion til de mange forskellige og måske nye begreber, viden omkring de forskellige lade-muligheder, stik og kabler, abonnementsløsninger – ja alt hvad der er nyttigt at vide om de nye teknologier. Kort sagt, gøre de besøgende trygge i, hvad der er bedst i forhold til lige netop deres verden. 

”Vi oplever at kunderne har rigtigt mange spørgsmål når det handler om elbiler, derfor har vi besluttet at afholde en række informationsmøder hvor jeg vil fortælle om forskellen på de forskellige elbiler, hvad er forskellen på en hybrid og en 100 procent elbil, er din benzin eller dieselbil lige pludselig ikke noget værd, og alle de andre tvivlspørgsmål vi møder i hverdagen,” fortæller indehaver Jacob Glad, og fortsætter,

”Selve informationsmødet varer en halv time, derefter er der mulighed for at stille spørgsmål og tid til at prøvekøre en af vores mange el-varianter.”

Fire dage med fokus på fremtidens teknologier

Nok ingen er i tvivl om, at elektriske motorer er en stor del af fremtidens biler. Men hvad gør en klog? Og hvad er klogt? Er det sikkert? Hvilke muligheder findes der? Og hvad skal man tage højde for?

Det er der mulighed for gratis og helt uforpligtende at få svarene på, når Glad i Kalundborg afholder 4 info-dage fra kl. 16-20 med i alt fire foredrag pr aften. Hver time starter et oplæg med alt omkring de nyeste teknologier. Så der er ingen grund til at være nervøs, hvis det ikke lige er muligt at være med fra start eller det bliver nødvendigt at køre før kl 20 for at få børnene i seng. Der vil være rig mulighed for at få den ønskede information, samt stille en masse spørgsmål, se på stik og kabler mm – og naturligvis også bilerne. Samtidig vil der være forfriskninger og testkørsler til alle. 



Infodage: 
•    20. oktober 2020 kl. 16-20
•    21. oktober 2020 kl. 16-20
•    26. oktober 2020 kl. 16-20
•    28. oktober 2020 kl. 16-20

Testkørsel af markedets nyes modeller

Der vil naturligvis være rig mulighed for at prøve en række af de allernyeste modeller på markedet. Forskellige teknologier og forskellige løsninger, der løser forskellige behov. 

Til info-dagene vil der blandt andet være mulighed for at testkøre følgende modeller: 

•    Citroën C5 Aircross PHEV 225 (Plug-in hybrid med 225 hk)
•    Peugeot e-208 (100% elektrisk) 
•    Peugeot e-2008 (100% elektrisk) 
•    Peugeot 508 SW GT -line Plug-in hybrid 225 EAT8 (Plug-in hybrid med 225 hk)
•    Peugeot 3008 SUV GT HYBRID4 (Plug-in hybrid med 300 hk og 4x4)
•    Peugeot 3008 SUV 225 PHEV (Plug-in hybrid med 225 hk)
•    Jaguar I-Pace EV400 (100% elektrisk) 

Glad har specialister i el- og hybridbiler, som naturligvis står klar til at give gode råd og vejledning i forhold til det enkelte behov. De kan naturligvis forklare om de forskellige modeller, men kan også – og nok lige så vigtigt - hjælpe i forhold til hjemme-ladestationer, opladetider og aktionsradius mv. og hvilke overvejelser man skal gøre sig. 

Tilmelding og sikkerhed

Af sikkerhedsmæssige årsager tilbydes max. 40 pladser pr. aften, hvorfor det er nødvendigt at tilmelde sig. 
Det er gratis, og derfor er det naturligvis først til mølle og senest på dagen, hvor man ønsker at deltage. 
På den måde vil der være god plads og masser af håndsprit til alle.  
Tilmelding sker på event@glad.dk eller på hjemmesiden www.glad.dk 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0