AnnonceLuk annonce




Gittes Borgerservice hjælper med alt

07-03-2020

Gitte Martinsen hjælper bl.a. med hjælp til mobiltelefon og ipad, her sammen med en af hendes kunder, Sven Bækgaard Høng. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Til maj er det et år siden at Gitte Martinsen fra Høng startede sit eget firma, Gittes Borgerservice, et firma som hjælper borgere med stort set alt, lige fra indkøb, rengøring, madlavning,  lægebesøg osv.

”Jeg synes der sad mange, både ældre, yngre og ensomme, som manglede hjælp og som ikke viste hvad de havde ret til, og hvordan reglerne er, og som jeg med min erfaring ville kunne hjælpe, og jeg havde gået med tanken længe, og så tænkte jeg en dag, nu gør jeg det, og det har jeg ikke fortrudt,” fortæller Gitte Martinsen, som bor i Høng.

Gitte Martinsen er uddannet Social og Sundhedsassistent og har en fortid på Slagelse Akutmodtagelse og hos hjemmesygeplejerskerne i Slagelse Kommune.

Gittes Borgerservice kan hjælpe med stort set alt, lige fra, at søge hjælpemidler hos kommunen, ringe til lægen, lave mad, gøre rent, hjælpe med mobiltelefon og computer, køre på genbrugen, være ledsager ved sygehusbesøg, ja mulighederne er mange.

En af Gitte Martinsens kunder er 75-årige Sven Bækgaard i Høng. Her hjælper hun med at få ryddet op i skabene, købe ind, lave mad, lidt rengøring og lægebesøg.

”Jeg er meget glad for hende, hun hjælper med det jeg beder hende om, hun hjælper bl.a. med lidt indkøb, lidt rengøring selv om jeg har rengøringshjælp fra kommunen, og hun har også været med mig til lægen. Kombinationen med hjemmeplejen til det basale og så Gitte til alt det andet, fungerer fint for mig,” fortæller Sven Bækgaard.

”Lige da jeg startede her, var det noget med at få ryddet op i tøjskabene, få ordnet badeværelset og nu er jeg i gang ude i bryggerset, men jeg køber også ind for Sven og så laver vi mad sammen til et stykke tid, og kommer det i fryseren,” siger Gitte Martinsen.

Se mere om Gittes Borgerservice på hendes Facebookside, KLIK HER



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0