AnnonceLuk annonce




Fyrværkeri og spiritus stjålet

02-01-2020

Af Jens Nielsen

Op til nytåret er der stjålet fyrværkeri og spiritus i forbindelse med to indbrud i Kalundborg.

XL Byg i Bredgade, Kalundborg, har haft indbrud i en container indeholdende fyrværkeri. Indbruddet er sket mellem d. 29/12 kl. 20:30 og d. 30/12 kl. 08:30, hvor en låsebom på en container er skåret over. Fra containeren er der stjålet fyrværkeri. Fyrværkeriet var primært af mærkerne Pro og Fyrværkeren. Der var endvidere stjålet en Macbook Pro bærbar computer.

Spiritus stjålet

Mellem d. 26-12 og d. 31-12 er der fra et lagerlokale på Vestre Havneplads stjålet et ukendt antal flasker spiritus. En hængelås på en skydedør til lagerlokalet er brudt op, og derefter har indbrudstyven haft fri adgang til lageret.

Eventuelle oplysninger om de to indbrud til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 114



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0