AnnonceLuk annonce




Fuldt hus til jazztoner på Kontoret

29-08-2020

Fuldt hus til jazzkoncert på Kontoret lørdag formiddag. Foto: Gitte Korsgaard

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Sommeren går på hæld, og lørdag formiddag gav Jazzmin Swingband sommerens sidste koncert i gårdhaven på Kontoret i Kalundborg – og der var fuldt hus.

Trods det lidt kedelige gråvejr med en regnbyge her og der var der stadig fuldt hus til jazz på Kontoret lørdag formiddag, hvor Jazzmin Swingband med sangerinden Joyce stod på scenen i gårdhaven for at give publikum en glad dag.

Det er Kalundborg Blues- & JazzClub, der står bag arrangementet, som blot er et af de mange, der har været sommeren over i kontorest gårdhave. 

Formand for Kalundborg Blues- & JazzClub, Dorte Birch, var henrykt over det store publikum. Jazzklubben er glade og taknemmelige for, at så mange har bakket op om sommerkoncerterne på Kontoret sommeren over.

”Det er fantastisk at opleve, at de ti sommerkoncerter har været så godt som fyldt op hver eneste gang. For mange orkestre har det været første gang, at de var ude og spille her i sommer efter Corona, og de har været sprængfyldt af energi. Vi er fra jazzklubbens side, så glade for både kvaliteten på musikken samt publikums opbakning. Ligesom vi er meget glade for at have fået lov til at være på Kontoret, hvor vi er blevet taget virkelig godt imod.”

Jazzmin Swingband er et orkester med fuld Big Band besætning inkl. sangerinde. Bandet har rødder i Vestsjælland med base i Slagelse, og leverer dansevenlig musik af Glen Miller, Count Basie, Duke Ellington med flere. Big Bandet har for længst haft 25-års jubilæum, og består i dag af erfarne musikere og unge talenter, der sammen holder liv i den særlige sound, der kendetegner musikformen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0