AnnonceLuk annonce




Frontpersonale kan nu blive quicktestet

28-01-2021

Medical Nordic kommer forbi Kvicklys Parkeringsplads med et mobilt testcenter. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

De ansatte i fødevarebutikkerne, som bekendt er frontpersonale og en vigtig og udsat gruppe, kan nu blive quicktestet for Covid-19. Region Sjælland kommer forbi parkeringspladsen hos Kvickly i Elmegade med et mobilt testcenter.

Justitsministeren kom onsdag 13. januar med en opfordring om at alle, der møder fysisk på arbejde - og dér omgås andre - bør lade sig teste en gang om ugen, også selv om man ikke har symptomer.

For at sikre dagligvarebutikkerne nem adgang til test er det aftalt med Region sjælland at der opstilles et mobilt testcenter til de ansatte i og omkring Kalundborg midtby på Kvicklys parkeringsplads i Elmegade. Testen vil være en Quicktest, anbefalet af sundhedsmyndighederne, og bliver udført af firmaet Medicals Nordic, og er helt gratis.

Aftalen er foreløbig aftalt til at gælde torsdag den 4.2 fra kl. 8 og onsdag den 10.2 fra kl. 8.

”Quicktesten er for de medarbejdere som arbejder i fødevarevirksomhederne i midtbyen. Jeg har været rundt i de andre supermarkeder i byen og informeret dem om muligheden for at blive testet,” fortæller Keld Haapanen, direktør Kalundborg Brugsforening.

”Nu prøver vi mulighederne af med en quicktest over to dage, og så er det muligt at aftalen bliver forlænget hvis behovet er der,” siger Keld Haapanen


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0