AnnonceLuk annonce




Gode muligheder for frokost

01-06-2019

Det Mexicanske Bøfhus serverer nu også lækre frokostretter. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Det Mexicanske Bøfhus, der ligger i Kordilgade i Kalundborg, har, som noget relativt nyt, valgt at holde åben til frokost, hvilket rigtig mange kalundborgensere har taget godt imod.

Det Mexicanske Bøfhus har i de sidste to uger haft åben fra kl. 11 om formiddagen, fordi de gerne vil kunne servere frokost for deres kunder også, og det er kunderne glade for.

”Vi har åbnet op for frokostmenuen for et par uger siden, og det er gået rigtig godt. Der er kommet en hel del kunder for at spise frokost hos os, så det kører vi med fremadrettet,” siger Sülle Govercin, der er restaurantchef, og har været det, siden bøfhuset åbnede i oktober 2018.

Udvalget på frokostkortet er stort, og spænder ligra fra brunchtallerken til pizza, pastaretter, burger, sandwich, steak, salater, mexicanske retter, og selvfølgelif retter til børn og en række desserter.

På det Mexicanske Bøfhus kan man selvfølgelig stadig spise om aftenen, som man hele tiden har kunne, og de skifter fra tid til anden menukortet lidt ud, så det passer efter årstiden.

”Vi har en særskilt aften- og frokostmenu, men skifter det jævnligt ud, så det hele passer efter årstiden. Fx har vi lige sat tre nye rosévine på kortet, og vi har fået milkshake som noget nyt,” fortæller Sülle Govercin.

I Køkkenet på Det Mexicanske Bøfhus er der åbent søndag til torsdag fra 11 –  21, og fredag lørdag 11 - 22. 



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0