AnnonceLuk annonce




Frisør udvider salon i baghuset

22-04-2020

Teamet hos M & K Frisøren i Kalundborg, fra venstre, Nina Iversholt, Lonny Frederiksen og Anika Krickhahn Larsen. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

M & K Frisøren i Kordilgade udvider salonen i baghuset. Den ekstra plads er nødvendig for at kunderne kan føle sig trygge i forbindelse med coronasmitte.

På adressen Kordilgade 23 har der i mere end 100 år været frisørsalon, og salonen er derfor byens ældste, og hører også til en af de mindste.

Alligevel har tre frisører deres daglige gang i salonen, men på grund af coronakrisen bliver salonen nu udvidet med en ekstra arbejdsplads i baghuset, så både medarbejdere og kunder får mere plads, og kan føle sig trygge.

”I lang tid har jeg tænkt på, at jeg godt ville have noget mere plads, men på grund af coronakrisen bliver det så nu, at vi laver en ekstra arbejdsplads i baghuset. Håndværkerne er ved at være færdige og jeg håber vi kan tage det i brug i morgen torsdag, så vi kan overholde afstandskravene, men på sigt giver det også mere flow i forretningen når vi har en ekstra arbejdsplads,” fortæller Lonny Frederiksen, indehaver af M & K Frisøren i Kordilgade.

Genåbningen efter at salonen har været lukket i omkring fem uger, har været meget travl, faktisk gik bookingsystemet ned i mandags da der endelig kunne bestilles tid, men nu virker alt igen og kalenderen er mere end fuld for alle tre frisører, som ud over Lonny Frederiksen, tæller Nina Iversholt og Anika Krickhahn Larsen.

Hos M & K Frisøren tager man de forholdsregler, at alle kunder får en ren kappe på, alt bliver sprittet af omkring stolen og der bruges mundbind når der skal rettes og farves bryn, og så skal alle kunder have vasket hår.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0