AnnonceLuk annonce




Frifundet for brandstiftelse – udvisning trukket tilbage

12-06-2019

City Market på Slagelsevej/Holbækvej brændte i maj 2018. Branden var påsat. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Fredag den 25. maj 2018 var der brand i City Market, der ligger på hjørnet af Holbækvej og Slagelsevej i Kalundborg. Kort efter påviste politiets teknikere, at branden var påsat, og to mænd blev varetægtsfængslet og senere sigtet i sagen. Den ene blev i november dømt, og skulle efter endt fængselsdom udvises af Danmark. Det ændrede Østre Landsret dog på i går, tirsdag, oplyser sn.dk

I november 2018 afsagde Retten i Holbæk dom over de to mænd på henholdsvis 46 og 23 år, og den 46-årig blev idømt to års fængsel og udvisning af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Han blev dog ikke dømt for at besvige brandforsikring. Den 23-årig søn, der ejer kiosken, blev derimod frifundet i alle anklager. De to stod tiltalt for det samme. Tirsdag blev den nu 47-årig mand dog frifundet af Østre Landsret, hvilket betyder, at samfundet nu skylder ham penge, da han har siddet varetægtsfængslet siden maj 2018. Ligeledes undgår han udvisning af Danmark, skriver sn.dk

”Retten fandt ikke, at der var tekniske beviser, der godtgjorde, at han havde startet branden. Retten fandt det derfor ikke bevist ud over enhver rimelig tvivl, at han kunne dømmes for ildspåsættelse,” fortæller anklager Simone Romme fra statsadvokaten i København til sn.dk

Taksterne for frihedsberøvelse er 6.800 kr. for det første døgn og 850 kr. for de efterfølgende døgn ifølge vidensbasen.anklagemyndigheden.dk, hvilket betyder at den 47-årig mand står til at skulle have udbetalt mere end 300.000 kr.

Læs også  Kioskbrand var påsat – to mand anholdt samt Udvisningsdom for brandstiftelse



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0