AnnonceLuk annonce




Fredag bliver våd – DMI varsler kraftig regn og skybrud

25-09-2020

Af Jens Nielsen

DMI varsler, at den østlige del af landet fredag bliver ramt af kraftig regn med lokale skybrud.

Samlet set forventes det, at der fra fredag morgen til fredag aften vil komme mellem 30 og 70 millimeter nedbør og måske lokalt endnu mere.

Det meste af Sjælland bliver ramt af, hvad DMI har kategoriseret som farligt vejr. Derfor skal man være opmærksom på, at vejrudviklingen kan påvirke omgivelserne og forstyrre trafik og forsyning.

Om farligt vejr skriver DMI: Vær forberedt på, at vejrudviklingen kan påvirke dine omgivelser og forstyrre trafik og forsyning. Følg myndighedernes råd, og vær ekstra opmærksom, når du færdes ude.

Kraftig regn er defineret ved mere end 24 mm på 6 timer, og dette kriterium ventes flere steder at blive overskredet. Lokale skybrud, med mere end 15 mm på 30 minutter, kan heller ikke udelukkes.

Kraftig regn er defineret ved mere end 24 mm på 6 timer, og dette kriterium ventes flere steder at blive overskredet. Lokale skybrud, med mere end 15 mm på 30 minutter, kan heller ikke udelukkes, skriver DMI.

Årsagen til det våde vejr er et lavtryk, der her til morgen forventes at dannes nær Stettin i den nordvestlige del af Polen. Dette lavtryk forventes herefter at tage en nordlig bane og lige nu ser lavtrykket ud til at passere op over den østligste del af Sjælland i eftermiddag.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0