AnnonceLuk annonce




Fra menigt medlem til borgmesterposten

18-04-2021

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Forhenværende Kalundborg-borgmester Aage Brejnrod se tilbage på sine borgmesterår og filosoferer over borgmestertitelen.

I 1978 blev Aage Brejnrod valgt til borgmester i Kalundborg Kommune, og han blev siddende i borgmesterstolen indtil 1990, da han valgte ikke at genopstille.

Det var før den seneste kommunesammenlægning i 2007, og kommunen talte dengang i 1978 knap 20.000 indbyggere.

- Hvordan føltes det at blive valgt til borgmester?

- Det var en ejendommelig følelse efter den hektiske aktivitet i forbindelse med valgkampen og valget, siger Brejnrod i et tilbageblik.

Socialdemokratet havde fået 9 mandater. Valther Schou, der var brudt ud af Socialdemokratiet og havde dannet Upolitisk Kommuneliste, havde fået 2 mandater, så han og hans upolitiske partifælle Magnus Bang Hansen blev valgt indt. Venstre og De Konservative havde fået de resterende  mandater af Kalundborg Byråds 19 pladser.

Rejsen til Rom

Oven på valgkampen og valget havde Brejnrod foreslået sin kone Birgit at tage på ferie til Rom i en uge. Som foreslået så gjort.

På hjemmefronten skete der ikke noget. Brejnrod ringede og spurgte, hvad der skete og fik svaret: Ingenting. De venter alle sammen på, at du kommer hjem!

Det gjorde han. Der blev holdt konstituerende møde, og det blev til to afstemninger, før borgmestervalget var afgjort.

I første runde fik Brejnrod 9 stemmer, O. Geert Pedersen fra Venstre fik 8, og 2 stemte på Valther Schou. I anden runde var kandidatfeltet indsnævret til 2, og Brejnrod blev valgt med 11 stemmer, mens Geert Pedersen fik 8. Dermed var sagen afgjort.

De tog det hele

Brejnrod bad om en pause, så socialdemokraterne og de upolitiske kunne aftale det videre forløb – og de to grupper besatte samtlige udvalgsformandsposter.

Det afstedkom en syrlig bemærkning i Folkebladet om det samarbejde, den nye borgmester ellers havde talt for, og hvor han havde sagt ”som borgmester træder man i nogen grad ud af det partipolitiske for at blive hele befolkningens borgmester” – og så tog de det hele selv, bemærkede avisen.

Et højtideligt øjeblik

Han husker tydeligt sin første morgen som borgmester. Han ankom til sit borgmesterkontor på Kålund Kloster, hvor han låste sig ind med den nøgle, han havde fået:

- Så sad jeg der ved skrivebordet, kiggede mig omkring og tænkte: Nu skal man altså i gang. Det var et højtideligt øjeblik.

Borgmestertitlen er en god, gammel titel, der indebærer en autoritet, som folk ser op til, og som betyder noget for mange mennesker.

Man er blevet det sidste bolværk. Den øverste. Der kan ikke ske noget, uden at man siger ja eller nej – og man har pludselig fået medarbejdere, ja, oven i købet en sekretær!

Brejnrod spekulerede meget på, hvordan han skulle håndtere det. At han pludselig sad i en magtposition med vide beføjelser:

- Jeg havde jo ingen uddannelse som leder. Jeg kom fra at være ganske almindelig folkeskolelærer.

Jeg havde aldrig prøvet at være en afgørende leder med magt. Det var en ny fornemmelse, og det tog tid at vænne sig til, at jeg bare skulle sige, at jeg ville have ordnet det eller det, så blev det ordnet. Før havde jeg jo selv ordnet det. Jeg skulle også definere mig selv over for offentligheden og pressen.

Sjovere vittigheder

- Er der risiko for at magten stiger til hovedet?

- Ja, der er en risiko. Jeg oplevede det i amtet som formand for socialudvalget og for sygehusudvalget. Mine vittigheder blev sjovere blandt medarbejderne. Pludselig var alle så velvillige. Hidtil havde de nok anset mig for lidt af en kværulant, og pludselig blev jeg nr. 1.

På den måde var Brejnrod vant til, at stemningen omkring ham ændrede sig, efterhånden som han steg i graderne.

Modtagelsen i den kommunale forvaltning var god, og Bejnrod satte en ære i at have tid til at snakke med borgerne – og der kom da nogle, men færre end han havde regnet med, husker han.

En anden side af borgmesterjobbet er repræsentation, og Brejnrod har, som det hører sig til, klippet snore og deltaget i indvielser og jubilæer. Han sagde dog nej til at vie folk andre steder end på borgmesterkontoret. Han ville hverken stille op i en have eller på et skib. Det overlod han til de andre giftefogeder.

Aldrig til hest

Han sagde også nej til at optræde som Esbern Snare ved den årlige byfest, Esbern Snarefesten, i Kalundborg. Tidligere var der tradition for, at byens grundlægger kom ridende for at tage sin gamle by i øjesyn. Da han blev spurgt, sagde han ”nej, er du tosset mand, jeg er bange for en hest. Den får du mig aldrig op på”.

På spørgsmålet om hvad der er de vigtigste egenskaber for en borgmester, svarer Brejnrod at set i bagklogskabens klare lys tror han, at han brugte for megen tid på at sætte sig ind i alt for mange sager.

- Men som borgmester møder vi med hver vores personlighed. Vi har ikke andet, og omgivelserne indretter sig efter personligheden – og der opstår nye magtstrukturer, hvis borgmesteren ikke selv tager magten.

Jeg gik i en hård skole hos Hagemann. Han ordnede alting selv. Det var for meget af det gode. Man skal kende sin begrænsning, men man skal være godt forberedt, siger Brejnrod og understreger, at han lærte meget af Jørgen Hagemann-Petersen.

Demokratiske stole

Noget af det, han ikke tog ved lære af, var at sidde højt hævet over sine gæster på borgmesterkontoret. Hagemann havde nemlig fået savet noget af stolebenene på gæstestolene.

- Da jeg kom til, anskaffede jeg nye møbler, så vi sad i samme niveau, fortæller Brejnrod.

Borgernes mester

Han blev meget optaget af retfærdighed og passede på ikke at forfalde alene til kommunale hensyn men at have blik for borgerne. Han ved, at borgeren kan føle sig meget ensom over for den store kommune. Det er svært at få ret over for en kommune.

Aage Brejnrod slutter serien om bogmesterårene i Kalundborg med at filosofere over borgmesterstillingen, som han betegner som helt speciel. Den har ikke sin lighed andre steder.

Han synes det er en flot titel at være borgernes mester. Borgernes forventning til en borgmester er efter hans mening, at det er en, der tager sig af borgerne:

- Folk associerer sig med en borgmester og synes: Det er vores borgmester!

Aage Brejnrod, blå bog:

Aage Brejnrod, født i 1928, trådte første gang ind i aktiv kommunalpolitik i 1962 i det daværende Tømmerup Sogneråd og blev valgt ind i Kalundborg Byråd i 1966 efter sammenlægningen mellem Kalundborg og Tømmerup.

Aage Brejnrod fortsatte i byrådet i 1970, da Kalundborg blev lagt sammen med de tre omegnskommuner Raklev, Røsnæs og Årby.

Han blev samtidig valgt til Vestsjællands Amtsråd og bestred her formandsposter i social- og sundhedsudvalget og senere i sygehusudvalget indtil 1982, hvor Socialdemokratiet vedtog, at man kun kunne være medlem i én kommunalbestyrelse.

Fra 1978 til 1990 var Brejnrod borgmester i Kalundborg Kommune og valgte derefter ikke at genopstille.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0