AnnonceLuk annonce




Fra lederspire til seriøst god leder – Bliv ledertrainee

05-01-2021

Af Jens Nielsen

Vil du på vilde skoleophold, der rykker dine grænser og giver dig venner for livet? Vil du kick-starte din karriere nu og her? Så har vi jobbet til dig. Sådan skriver Dagli’ Brugsen Raklev i et jobopslag, hvor de tilbyder et ungt menneske, at blive faglært salgsassistent og to ledelsesfag på akademiniveau.

”Vi søger en elev som gerne vil være leder på sigt, en person som har en baggrund i form af en højere handelseksamen eller en gymnasieuddannelse,” fortæller Jan Thylkjær, uddeler i Bagli’ Brugsen Raklev, og fortsætter,

”Eleven har et forløb på to år hvor man skal lære det samme som en almindelig butikselev, men samtidig kommer på en ekstra uddannelse hvor der kobles noget ledelse på, så når elevuddannelsen er færdig, vil vedkommende kunne gå ud og blive souschef i en Dagli’ Brugs.”

Oplev et særligt sammenhold og en hverdag med fuld fart. Du bliver en del af teamet, og du kommer til at bruge langt størstedelen af din uddannelsestid med at prøve dine kræfter af i butikken. Vi vil sende vores kunder afsted med et smil på læben og med en oplevelse, der er værd at dele. Du er med til at gøre kundernes besøg til noget ud over det sædvanlige hver gang du viser vej, hjælper med en specialvare eller deler et godt råd, står der i jobopslaget.

Den nye elev skal på ni skoleophold af en uges varighed sammen med ledertrainees fra de andre Coop-butikker fra hele landet. To af modulerne er helt særlige; Det ene er en outdoor-”overlevelsestur” med fokus på ledelse, samarbejde og motivation. Og det andet er en studietur i udlandet, hvor eleven får inspiration til butiksindretning og koncepter i verdensklasse.

”Vi skal bruge en som har krudt i bagdelen og som vil yde en ekstra indsats, hvis man vil være leder, så kræver det noget ekstra, og vi stiller nogle krav,” siger Jan Thylkjær.

Bagli’ Brugsen Raklev regner også med at ansætte en almindelig butikselev inden for kort tid.

Hvis du vil have mere information om ovennævnte, så kig forbi Dagli’ Brugsen Raklev og tag en snak med uddeler Jan Thylkjær eller ringe på tlf. 5950 8021


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0