AnnonceLuk annonce




Fra kokkeelev til revydirektør

06-03-2019

Flemming Krøll giver foredrag i Svallerup Forsamlingshus den 28. marts.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Mød Revykongen Flemming Krøll i Svallerup Forsamlingshus torsdag den 28. marts, hvor der også er fællesspisning.

Den 28. marts holder Flemming Krøll foredrag – et foredrag, han har valgt at kalde for ” Fra kokkelev til Revydirektør”. Det bliver en fortælling om hans vej fra Hotel Royal i København i 1971 til Nykøbing F. Revyens chefstol. Flemming Krøll er altid i stand til at få sit publikum til at more sig, eller nærmere sagt, skrige af grin, når "Thorbjørn er på skitur i Norge” eller til “Trucker-træf" i Esbjerg, eller han synger revyvisen om de forsvundne WC kummeknopper. Der vil med garanti også være latter til hans foredrag, som er fyldt med humoristiske anekdoter om de ”kendte mennesker” han har mødt på sin vej.

Flemming Krøll blev landskendt i 1973, da han optrådte i ’Musikalske venner’. Hans første musik-LP udkom i 1974, og siden er det blevet til 16 LP’er. I 1995, begyndte Flemming Krøll sit samarbejde med Frank Steen i landets ældste sommerrevy, Rottefælden i Svendborg. Det blev til fire succesfyldte år, med totalt udsolgte huse. Flemming Krøll vendte tilbage til Nykøbing F. Revyen i 1999 og fik fornyet revyen, og samtidig sommerens bedste anmeldelser. Nu er Flemming Krøll hoppet ned fra scenen, men bliver i revyen, som producer til 2021. 

Foredraget bliver afholdt i Svallerup Forsamlingshus torsdag den 28. marts kl. 18 til spisning, og kl. 19.30 til foredrag. Arrangementet er en del af projekt Liv I Forsamlingshusene, se flere arrangementer på www.kalundborglif.dk

Tilmelding til foredraget foregår direkte til Svallerup Forsamlingshus på tlf. 24847067, eller via mail: svallerupforsam@gmail.com



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0