AnnonceLuk annonce




Fra en søvnig købstad til moderne industriby

07-02-2021

Af journalist Sonja Husted Rasmussen. Foto: Henry Frederiksen, Kalundborg

Det var i Jørgen Hagemann-Petersens ”regeringstid”, Kalundborgs forvandling fandt sted. Han var den rette mand til rette tid.

Vi fortsætter artiklerne om Jørgen Hagemann-Petersen, Kalundborgs magtfulde konservative borgmester fra 1954-1978.

Jørgen Hagemann-Petersen (J.H.P.) var bykonge i Kalundborg i næsten 25 år, og vi opridser i denne artikel baggrunden for industrieventyret i Kalundborg.

Det var i Jørgen Hagemann-Petersens borgmestertid, Kalundborg blev forvandlet fra at være en slumrende provinsby til at blive en topmoderne industriby.

Han havde initiativ, handlekraft og ordet i sin magt.

I kraft af disse – og med tidernes gunst – var han i høj grad med til at etablere den virkelighed for Kalundborg, som den nuværende borgmester Martin Damm kan lukrere på, når han stolt kan konstatere, at de gennemsnitlige årlige vækstrater har været på 8,7 pct. i perioden 2009-2019.

Det udløste onsdag den 27. januar 2021 følgende overskrift på TV-Kalundborg.dk: Kalundborg Kommune har størst vækst i landet.

(BNP=Bruttonationalproduktet).

Kalundborg Kommune er netop blevet opgjort til at være den kommune i hele Danmark, der har haft den største økonomiske vækst i de seneste 10 år. Hagemann byggede fundamentet til den vækst.

Hagemann – en initiativrig borgmester

J.H.P.s initiativrigdom og erhvervsvenlighed skabte basis for etableringen af en storindustri som Tidewater Oil Companys raffinaderi.

I 1959 besøgte det amerikanske Tidewater Oil Company i hemmelighed Kalundborg for at se på en mulig placering. Resultatet blev et areal på Melbygårdens jorder i bunden af fjorden. Markerne lå ganske vist i den lille nabokommune Årby, men det officielle Danmark og ikke mindst Hagemann var så betaget af udsigten til at få del i det tekniske fremskridt, valutaen og arbejdspladserne, at de i fællesskab hurtigt fik udmanøvreret den lille landkommune.

I de mange forhandlinger var Jørgen Hagemann-Petersen en dynamisk og resultatorienteret borgmester, der formåede at skabe stor spænding i byen, hvis indbyggere oplevede en hektisk og ofte hemmelighedsfuld aktivitet. De springende punkter i forhandlinger med Tidewater, der ville opføre raffinaderiet under navnet Dansk Veedol A/S, var økonomiske. Hvem skulle betale for uddybningen af sejlrenden, og hvem kunne opfylde Tidewaters ønske om en privat havn, så der ikke skulle betales havneafgift til Kalundborg? Statsminister H.C. Hansen imødekom begge ønsker.

J.H.P. fik den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansens opmærksomhed og dermed hjælp til havneudvidelser, investeringsplaceringer og generel back-up, da han var i forhandlinger med Tidewater om den endelige placering af raffinaderiet.

Indvendingerne fra Årby Sogneråd imod projektets placering fik ikke et ben til jorden.

Dertil var Hagemann-Petersen for langt fremme, for velforberedt og ikke bange for at afsøge lovgivningens grænser.

Han kan betegnes som rette mand til rette tid.

Udviklingen var med ham, og mens forhandlingerne kulminerede, kunne han holde ugentlige pressekonferencer og modtage de amerikanske topchefer i sin privatbolig på Møllebakken, hvor hans hustru Else var den perfekte værtinde.

Efter raffinaderiet, der behandlede råolie og kondensat til benzin, flybrændstof og olie til opvarmning, kom en lang række industrier:

Gyproc, Carmen, Novo Nordisk med den senere udløber Novozymes.

Carmen-eventyret

1964 bød på et stort industrieventyr, der fik afgørende betydning for byen. Det skete, da Arne Bybjerg startede produktionen af Carmen Curlers, som han havde udviklet i ”Ungkarlehuset” på Klosterparkvej. I sin glansperiode beskæftige Carmen 3.000 ansatte, fortrinsvis kvinder, som i busser blev transporteret til Kalundborg fra det meste af Sjælland.

Virksomheden lukkede i 1990, efter at den var blevet købt af amerikanske Clairol.  Arne Bybjerg emigrerede til Australien.

På tale som handelsminister

Søren Juul, historiker og forfatter til netop Hagemann-Petersens epoke i Kalundborgs Historie bind 2, husker, at Hagemann selv fortalte ham, at hans største personlige sejr var, da han fik at vide, at han var på tale som emne til handelsministerposten i en eventuel borgerlig regering.

Søren Juul betegner Hagemann som en visionær politiker/borgmester, da han blev stillet over for de udfordringer, hans tid bragte: Stilstanden i Kalundborg, der stadig led, i hvert fald mentalt, under skibsværftets fallit ca. 25 år tidligere, tornerosesøvnen i oplandet og interessen fra det store kapitalistiske udland.

Da valutasituationen ændredes med genetableringen af det internationale lånemarked og fuld valutakonvertibilitet i vinteren 1958 blev alt nemmere.

Det var denne begivenhed, der var en central forudsætning for 1960’ernes højkonjunktur: ”de glade 60’ere”.

Wild West-stemning

I Kalundborg herskede wild west stemningen, som Tidewaters olieeventyr skabte. Det er dén situation, som Bo Bojesens berømte karikaturtegning, der pryder forsiden på bind 2 af Kalundborgs Historie, spidder.

Bo Bojesen har forvandlet Vor Frue Kirkes fem tårne til olietårne, Torvet er fyldt med dollargrin, og der er indrettet kasino og varieté Las Vegas i Gyths gård, i øvrigt Hagemann-Petersens barndomshjem og dér, hvor Sigrid Undset blev født.

Borgmesteren højt til vejrs

Til de mange anekdoter om J.H.P. hører, at skulle man til møde med ham på borgmesterkontoret, sad man altid lavere end borgmesteren. Der var nemlig savet noget af gæstestolenes ben.

Det er ganske vist, fortæller Aage Brejnrod, Hagemanns afløser i borgmesterstolen. Han kasserede nemlig de lave stole, da han blev borgmester.

Kalundborgs svar på Christian den 4.

Næste artikel handler om, at indbyggertallet steg kraftigt under Hagemann. Han blev kaldt Kalundborgs svar på Christian den 4.

Se også: Han var Kalundborgs bykonge i næsten 25 år


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0