AnnonceLuk annonce




Forsvaret fjernede hjemmelavet bombe

04-01-2021

Af Jens Nielsen

Forsvarets sprængningstjeneste blev lørdag formiddag kaldt til Høng, hvor en borger havde fundet en hjemmelavet bombe.

Lørdag formiddag kl. 09.32 fandt en lokal borger på Hovedgaden i Høng et kanonslag, der var tapet sammen med en dåse rustløsner.

Kanonslaget var forsøgt antændt, men var altså ikke sprunget. En patrulje kørte til findestedet og afspærrede området, idet Forsvarets sprængningstjeneste vurderede, at kanonslaget kunne være ustabilt på grund af fugt.

Forsvaret ankom til findestedet og fjernede under den nødvendige sikkerhed den fundne, muligt sprængfarlige genstand, som blev bragt til et afsides sted til bortsprængning.

Kl. ca. 12.45 kunne sikkert høres et højt brag i området, hvorefter både politiet og Forsvaret afsluttede opgaven. Politiet har ingen oplysninger om, hvem der kan have forsøgt at bringe kanonslaget mv. til sprængning på et ukendt tidspunkt i løbet af nytåret.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0