AnnonceLuk annonce




Forskningens Døgn i Kalundborg

16-04-2019

Af Jens Nielsen

Kalundborgegnens Erhvervsråd inviterer til B2B netværksmøde i en speciel edition, d. 26. april 2019 kl. 14.30 – 16.00

Forskningen Døgn er en videnskabsfestival, hvor forskere i en hel uge om året forlader laboratorierne og forelæsningssalene på landets universiteter for at dele deres viden med ”studerende” uden for universiteterne.  

Forskningens Døgns formål:

  • Hylde forskningens helt grundlæggende element af ’nysgerrighed’
  • Etablere mødesteder for forskere og befolkning
  • Sætte fokus på, hvordan forskning og innovation er med til at løse samfundets udfordringer
  • Inddrage borgerne i forskning og skabe flere relationer mellem samfund og forskere

Det er den sidste uge i april, og det passer med, at Kalundborgegnens Erhvervsråd holder sit månedlige B2B netværksmøde for interesserede medlemmer, og har i den forbindelse inviteret forsker i ledelse og ledelsesudvikling Maibrith Kempka Jensen til at holde et oplæg for ledere og andre interesserede erhvervsfolk i Kalundborg kommunes erhvervsliv.

Alle er velkomne til at deltage, uanset, om man er medlem af Erhvervsrådet eller ej. Der vil – udover oplægget – være tid til netværk/dialog og eftermiddagshygge.

Tilmelding via kalundborgerhverv.dk/arrangementer eller tlf. 59550055



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0