AnnonceLuk annonce




Spændende arrangementer for børn

16-01-2021

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Biblioteker står også bag en masse arrangementer for børn i 2021. 

Lørdag den 13. marts kommer Teatret Lampe fx til Biblioteksinfo Vesterlunden i Snertinge med forestillingen ’Den grimme ælling’ for de 2-5-årige. Det er musikalsk dukkemagi for de allermindste. Vi ser den kluntede og nysgerrige ælling møde verden, overvinde livets forhindringer og til sidst blive en flyvedygtig svane.

Forfatter Nicole Boyle Rødtnes skriver, så hårene rejser sig i nakken, og gåsehuden springer frem på armene. Hun skildrer i et hæsblæsende tempo og i en rå og hudløs tone alt fra pigevold, mishandling og morderiske skeletter til giftige, æglæggende kloakkryb. Du har nu mulighed for at komme og møde en rigtig forfatter. Kalundborg Biblioteker inviterer bogklubber, børn og unge til foredrag med Nicole Boyle Rødtness lørdag den 24.april på Høng Bibliotek. 

De populære Bogklubber for børn og unge fra 9 år fortsætter.

For dig der godt kan lide at læse, eller gerne vil i gang med at læse!

I bogklubberne snakker om vi om bøger, vi har læst, anmelder bøger for hinanden, læser bøger sammen og inspirerer hinanden til nye bøger og nye genrer. Der er plads til, at vi i klubben snakker sammen om, hvad vi synes kunne være sjovt at lave sammen - med udgangspunkt i bøgerne. Bogklubberne foregår i tidsrummet 15.30-16.30. Du finder BogSlugerne i Gørlev med opstart fra onsdag den 27. januar. Bogklubben i Høng hedder BogHapserne og starter torsdag den 27. februar. BogGnaskerne holder til i Kalundborg og starter tirsdag den 9. februar. Det er gratis at deltage og tilmelding sker via wwwkalundborgbib.dk, oplyser Kalundborg Biblioteker.

Som noget helt nyt, er alle inviteret til online release på det nye katalog fredag den 22. januar kl. 10 på www.kalundborgbib.dk

Her offentliggør Kalundborg Biblioteker en spændende video med forårets program.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0