AnnonceLuk annonce




Forhøjet vandstand flere steder

23-09-2018

Privatfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk 

 I går eftermiddags blev en badebro i Kystparken i Kalundborg (Det tidl. Kysthospital) ødelagt, da bølgerne og den høje vandstand hev den op.

Årets første efterårsstorm Knud besøgte landet fredag, og det betød forhøjet vandstand og store bølger ved Kystparken bl.a. lørdag, hvor en badebro, sidst på eftermiddagen lørdag, blev hevet op på grund af højvande og store bølger.

Vandet var ca. 90 cm. over daglig vande i Kalundborg Havn først på aftenen lørdag, og der er målt omkring 15 sekundmeter vind ved Kystparken. De højeste vindhastigheder i vores område blev dog målt ved Røsnæs, hvor vinden toppede på 22 meter i sekundet, som middelvind. Det svarer til stormende kuling.

Ydermere var Vester Lyng også oversvømmet lørdag aften, hvor bommene dog ikke var blevet lukket først på aftenen. De blev imidlertid ganske hurtigt lukket, da flere beboere havde lagt mærke til en bilist, der kørte rundt på området, trods oversvømmelser. De frygtede, at nogle skulle komme til skade pga. den høje vandstand i området, og kontaktede derfor relevante myndigheder. Man kunne derfor ikke køre over Vester Lyng lørdag aften.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0