AnnonceLuk annonce




Foredrag om vildmarkseventyr 

18-02-2020

Mandag den 9. marts er der foredrag om eventyr i vildmarken.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Nu kan man komme med på eventyr i Canadas vildmark, og selv blive inspireret til at opsøge sin drøm

Solbjerg Forsamlingshus og projekt Liv I Forsamlingshusene inviterer til foredrag med Hans Henrik Damgaard mandag den 9. marts i Solbjerg Forsamlingshus.

Hans Henrik Damgaard tog som 20-årig til Canada, med en krone på lommen, for at arbejde som jagt og vildmarksguide i Britisk Columbia. Det blev til et eventyr, der skulle strække sig over tre år, og kaste ham ud i halsbrækkende situationer og fantastiske naturoplevelser. 

Til foredraget vil han fortælle om, hvordan det er at stå ansigt til ansigt med bjørne, om hvordan det er at være fem måneder uden internet, om ultimative jagteventyr på elge, bjergfår, snegeder, rensdyr og ulve. Det hele vil blive understøttet af billeder og videoklip og med en sund portion selvironi. 

Det er historien om at kaste sig ud i eventyret, stå over for de største udfordringer, og at vokse med opgaven. Der bliver også tid til refleksion over det simple liv i vildmarken, og hvordan man opnår ro.

Foredraget finder sted mandag den 9. marts kl. 19.30 i Solbjerg Forsamlingshus. Tilmeldingsfrist 1. marts via kalundborglif.dk, solbjergforsamlingshus@gmail.com  eller på mobil nr. 23294031.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0