AnnonceLuk annonce




Foredrag om ´moralsk defekte´ kvinder

21-03-2019

Røsnæs Forsamlingshus får besøg af Carsten Egø Nielsen, der fortæller om pigerne på Sprogø – et stykke af Danmarks gruopvækkende historie.

Der er mange myter om Sprogø, for kun overlægen havde ret til at udtale sig, så der er megen tavshed om det, og deraf opstår myterne. Interessen for Sprogø pigerne har fået fornyet interesse efter filmen ”Journal 64”, der på baggrund af Jussi Adler-Olsens bog af samme navn, tager udgangspunkt i et stykke mørklagt Danmarkshistorie.

Foredraget finder sted d. 9. april kl. 19.00 i Røsnæs Forsamlingshus, Søbakken 7, Kalundborg. Tilmelding sker via www.kalundborglif.dk eller Dagli' Brugsen Ulstrup.

Carsten Egø Nielsen er en populær foredragsholder, så det anbefales at man ikke venter med at købe billetter. Carsten Egø Nielsen er uddannet historiker fra Odense Universitet. Han har skrevet talrige lokalhistoriske artikler, og holdt mange foredrag om forskellige emner.

Dette foredrag er en rystende beretning om de om anstalten på Sprogø, som fra 1923-1961 fungerede som anstalt, for det som datidens samfund anså for "moralsk defekte" kvinder. Til foredraget i Røsnæs Forsamlingshus, vil Carsten Egø Nielsen kommer ind på øens historie, om baggrunden for, at man fik anstalten, lidt om oprettelsen og om hverdagen for pigerne. En rystende og helt utrolig beretning. Hele foredrag er ledsaget at billeder og dokumenter, der dokumenterer Sprogøs historie. 

Arrangementet er en del af projekt Liv I Forsamlingshusene, se flere arrangementer på www.kalundborglif.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0