AnnonceLuk annonce




Foredrag om klimaændringer

12-03-2018

Jesper Theilgaard kommer til Røsnæs Forsamlingshus, og fortæller om klimaændringer.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tirsdag den 10. april er der foredrag i Røsnæs Forsamlingshus - Mellem orkaner og klimaændringerne, og du kan stadig nå at komme med, og høre Jesper Theilgaard fortælle om, hvad der sker med klimaet i Danmark, men også i resten af verden.

Liv I Forsamlingshusene og Røsnæs Forsamlingshus tilbyder tirsdag den 10. april et højst aktuelt foredrag om klimaet og de konsekvenser, klimaændringer medfører. Foredragsholderen er den populære Jesper Theilgaard.

Bliver Danmark oversvømmet? Får vi nogensinde en hvid jul igen? Kan vi forvente flere storme, som den vi så i 1999? Hvad sker der udenfor Danmark, når temperaturen stiger? Kan vi forvente flere naturkatastrofer, som følge af klimaændringerne? Og hvad sker der på den politiske front? Det er blot nogle af de mange spørgsmål, som Jesper Theilgaard svarer på.

I foredraget sætter Jesper Theilgaard især fokus på de konsekvenser, klimaændringer medfører. Klimaændringerne er ifølge FN’s klimapanel på vej. Disse ændringer kan ikke blot iagttages på indlandsisen, men også i den politiske debat. Jesper Theilgaard har fulgt udviklingen nøje, og giver os et indblik i, hvad der egentlig kan ske, når temperaturen stiger.

Under foredraget løftes sløret også for, hvordan klimaet generelt har udviklet sig, og hvad vi ved om klimaændringer over de sidste tusinder af år. Undervejs viser Jesper Theilgaard billeder på storskærm. Jesper Theilgaard har i øvrigt mere end 27 års erfaring fra DR-TV. Han er oprindelig uddannet som flyvemeteorolog i 1978, inden han fik job i som TV-meteorolog. Han har skrevet ikke færre end 25 bøger om vejret, vejrfænomener og klimaet.

Foredraget foregår i Røsnæs Forsamlingshus. Billetter kan købes via Dagli' Brugsen i Ulstrup eller elektronisk via www.kalundborglif.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0