AnnonceLuk annonce




Foredrag om Pigerne på Sprogø

13-03-2018

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Den 12. april 2018 får Buerup Forsamlingshus besøg af Carsten Egø Nielsen, der fortæller om pigerne på Sprogø – et stykke af Danmarks gruopvækkende historie.

Projekt Liv I Forsamlingshusene åbner dørene til et foredrag om et særligt gruopvækkende kapitel i dansk historie - kvindeanstalten på Sprogø. Torsdag den 12. april kl. 19 – 21 besøger Carsten Egø Nielsen Buerup Forsamlingshus, hvor han vil holde foredrag om pigerne på Sprogø.

Fra 1923 til 1961 husede Sprogø en anstalt for "moralsk defekte" kvinder.
Der er mange myter om Sprogø, for kun overlægen havde ret til at udtale sig, der er derfor megen tavshed om, hvad der foregik, og deraf opstår myterne. 

Foredragsholder Carsten Egø Nielsen er uddannet historiker fra Odense Universitet. Han har skrevet talrige lokalhistoriske artikler, og holdt mange foredrag. Carsten Egø Nielsen kommer ind på øens historie, om baggrunden for, at man fik anstalten, lidt om oprettelsen, og om hverdagen for pigerne. Man hører om Sprogø under besættelsen. En rystende beretning. Det hele er ledsaget at billeder og dokumenter, der dokumenterer Sprogøs historie. 

Tilmelding skal ske direkte til Buerup Forsamlingshus på 30 59 61 14 eller via mail: dalskov@mail.dk 

Frist for tilmelding er senest den 8. april. 



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0