AnnonceLuk annonce




Foredrag med Per Larsen – På kanten af livet

18-03-2019

Tidligere chefpoliti-inspektør Per Larsen kommer til Reerslev og fortæller om at være på kanten af livet.
Oplev den tidligere chefpolitiinspektør, Per Larsen, fortælle om sit liv indenfor politiet, og sit arbejde i Kræftens bekæmpelse og i Børnerådet, når han kommer til Reerslev
Forsamlings- og Kulturhus onsdag d. 3. april kl. 19.00.
Per Larsen har været 40 år i politiet, og vi kender Per Larsen fra alle kampe mod autonome og bandemedlemmer. Under foredraget i Reerslev vil han løfte sløret for nogle af politiets store opgaver, herunder gennembruddet i Blekingegade-bandesagen og rockerkrigen.

Per Larsen har bl.a. stået i spidsen for efterforskningen af Blekingegade-sagen og af kriminaliteten i forbindelse med rockerkrigen i halvfemser. I 2008 måtte chefpolitiinspektøren ud i en anderledes og ikke mindre hård kamp – nemlig kampen mod kræft. Oplev et foredrag med alvor, mange anekdoter og en masse latter.
Arrangører er projekt ”Liv I Forsamlingshusene”. Det er Reerslev Forsamlingshus og Reerslev Menighedsråd, som sætter rammerne til en hyggelig aften. Arrangementet
kræver ikke tilmelding, og er gratis. Mød bare op.
Se flere arrangementer fra ”Liv I Forsamlingshusene” på www.kalundborglif.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0