AnnonceLuk annonce




Folketingspolitikere på Ny Vesthavn

04-09-2018

Havnedirektør Bent Rasmussen forklarede om Ny Vesthavn til bl.a. Villum Christensen (I). Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg har i dag tirsdag, været rundt på Vestsjælland, og har bl.a. besøgt Kalundborg.

Her har udvalget drøftet muligheder og udfordringer med lokale virksomheder og repræsentanter for regionen og kommunen for forsat at fastholde og skabe vækst og arbejdspladser uden for de store byer, herunder forlængelse af Kalundborgmotorvejen

Udvalget besøgte bl.a. Novo Nordisk som bød på en rundvisning på en af de avancerede fabrikker, herefter kørte Transport-, Bygnings- og Boligudvalget til Kalundborg Havn, hvor havnedirektør Bent Rasmussen og bestyrelsesformand Martin Schwartzbach (O) tog i mod.

Udvalget fik en gennemgang af aktiviteterne på Kalundborg Havn, og ikke mindst information om det store anlægsprojekt Ny Vesthavn.

Som sidste del af programmet i Kalundborg blev politikerne kørt en tur ud på det store opfyldte areal så de med egne øjne kunne opleve hvor stor Ny Vesthavn bliver.

Med rundt på besøgene i Kalundborg var også borgmester Martin Damm (V), som efter besøget sagde,

”Vi får sat nogle spor, det er det som det hele handler om, flere af politikerne kendte intet til Kalundborg stort set, men de var meget imponeret af bl.a. vores energi og symbiose, og dem som ikke kan lide motorvej, de synes så om noget andet, som gør at de er nødt til at have en motorvej.”

Turen for Transport-, Bygnings- og Boligudvalget startede ved Storebæltsbroen, og varer tre dage, hvor de foruden Kalundborg skal besøge Esbjerg, Varde, Hvide Sande, Videbæk, Midtjyllands Lufthavn og Aalborg.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0