AnnonceLuk annonce




Folketingskandidat trækker sig

27-05-2021

Jeppe Sørensen trækker sig, og vil prioritere det lokale og kommunevalget.

Kontakt@tv-kalundborg.dk

Jeppe Sørensen, som har været Det Radikale Venstres folketingskandidat ved sidste folketingsvalg, trækker sig, og vil prioritere det lokale og kommunevalget. Jeppe Sørensen opnåede ikke valg, men er i dag fjerde suppleant i Storkreds Sjælland, hvilket skete med mere end 600 personlige stemmer.

Ved generelforsamlingen og opstillingsmødet i valgkredsen Kalundborg og Odsherred den 1. juni, skal der dermed vælges en ny folketingskandidat blandt flere mulige. Der er således udsigt til et Radikalt kampvalg om at overtage pladsen. Jeppe Sørensen har vurderet, at kræfterne er bedre givet ud, ved at kæmpe for det lokale og nære. 

”Det er det kommunalpolitiske, som betyder mest for den hverdag, som vi alle har. Blandt andet er det i kommunalbestyrelsen, at stort set alt omkring, hvordan vores børn har det, besluttes,” siger Jeppe Sørensen.

Netop børnene betyder meget for Jeppe Sørensen, som sad i Børne- og Familieudvalget, da han var valgt ind for Det Radikale Venstre til kommunalbestyrelsen i Kalundborg i forrige periode. Siden dengang er der kommet to børn mere i Jeppes familie, og det er en medvirkende årsag til beslutningen. Der er simpelthen ikke tid til at blande sig i landspolitik og føre valgkamp der, hvis der også skal være tid til at være engageret lokalpolitisk.

Ifølge Jeppe Sørensen er Det Radikale Venstre lokalpolitisk på vej imod efterårets kommunevalg med et rigtig stærkt hold, som skal løfte en tung arv efter, at Ole Glahn er stoppet. Det stærke holde består foreløbigt af:

  • Spidskandidat Hans Munk
  • Tidligere kommunalbestyrelses medlem Michael Augustine
  • Mette Hvid Brockmann
  • Ejner Jensen
  • Jeppe Sørensen

”Det lokale hold har en stærk ambition om at få flere valgt, så vi med vores mandater kan få nok betydning til, at vi kan sikre et mere bredt og samarbejdende kommunalpolitisk styre i Kalundborg,” skriver Jeppe Sørensen i en pressemeddelelse. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0