AnnonceLuk annonce




Folkeskolereformen.

13-11-2017

Læserbrev:

Efter min mening, så er folkeskolereformen på visse områder en fiasko og en sparereform.

Vi vil så gerne have Verdens Bedste Folkeskole, hvor alle lærer mere.

Det kan desværre ikke måles på børnenes karaktergennemsnit, og vi skriver snart år 4 efter reformen.

Den lange skoledag viser sig ikke at være svaret.

 Rigtig mange kommuner har da også valgt at afkorte dagene.

Nogle skoler vælger desværre stædigt at fortsætte stringent efter reformens ordlyd.

 Kort tid efter reformen indgik flere kommuner lokalaftaler med de lokale lærerkredse for at forbedre og sikre arbejdsforholdene omkring f.eks. lærernes muligheder for flexordninger. En af de største årsager til disse aftaler var at undgå lærerflugt.

Hvorfor vil Kalundborg Kommune ikke lave en lokalaftale med lærernes organisation, som man har gjort det i 84 ud af landets 98 kommuner?

Skolerne kæmper indbyrdes om det faglærte personale, og der er stor forskel på, hvilke arbejdsforhold man skolerne imellem tilbyder.

Hver 10. lærer i Danmark er ikke læreruddannet.

Sidste år var næsten halvdelen af de nyansatte lærere i Kalundborg Kommune ikke læreruddannet.

Flere specialskoler er lukket, og folkeskolen skal inkludere børn, der før var visiteret til et andet tilbud.

Øget Inklusion har skabt stressede lærere samt børn, der føler sig endnu mere forkerte - og måske endda ekskluderet.

Gert Larsen

Kommunalbestyrelseskandidat DF

Kalundborg Kommune



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0