AnnonceLuk annonce




Folkemusik i forsamlingshuset 

26-02-2019

Folk Friends kommer til Kirke Helsinge Forsamlingshus den 9.marts.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Lørdag den 9. marts giver Kirke Helsinge Forsamlingshus mulighed for en hyggelig aften i selskab med folkemusikgruppen Folk Friends.

Aftenen begynder kl. 18 med spisning, og musikken går på kl. 20, hvor baren samtidig åbner. Folk Friends er en folkemusikgruppe fra det vestlige Jylland. Musikken er meget inspireret af irsk/skotsk folkemusik, hvilket er musik, der står bandets medlemmer nært. Repertoiret spænder vidt lige fra vemodige ballader til livlige sange at synge med på. Det hele serveres med en spilleglæde, krydret med små anekdoter og sjove historier fra hverdagen. Folk Friends præsenterer også flere instrumentalnumre fra den danske, svenske og irske melodiskat. 

Folk Friends har eksisteret i 20 år, og de har spillet på utallige pubber, i forsamlingshuse og på forskellige festivaler. Af festivaler kan bl.a. nævnes Skagen, Tønder og Strib. Der er dømt fællessang, når gruppen træder op, og folk kan have svært ved at stå stille. 

Tilmeldingen sker til Heino Andersen på tlf.nr. 25447451. Arrangementet er en del af projekt Liv I Forsamlingshusene. Se mere under www.kalundborglif.dk



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0