AnnonceLuk annonce




Folkemødet er nu blevet til en forening

27-11-2019

Fra venstre mod højre, Tina Beck, Laila Madsen, John Højbusk, Kristine Vesterskov, Peter Joensen, Rene Nielsen, Niels Erik Danielsen og Lone Varming. Privatfoto

Folkemøde Kalundborg i Høng er nu blevet til en forening. Tirsdag aften var der stiftende generalforsamling.

28 personer mødte frem til den stiftende generalforsamling i foreningen “Folkemøde Kalundborg i Høng”.

Generalforsamlingen blev afholdt på Høng Gymnasium. John Højbusk bød velkommen og fortalte om starten på Folkemøderne i Høng og om baggrunden for Folkemødet, som der nu er blevet afholdt fem stykker af.

Niels Christian Buch blev valgt som dirigent. Der var en meget livlig og omfattende debat om foreningens vedtægter. Der blev vedtaget en del ændringer i forhold til det fremlagte forslag.

Til bestyrelsen blev Laila Lyng Madsen, Niels Erik Danielsen og Peter Joensen valgt for 2 år. Lone Varming og Kristine Vesterskov Olsen blev valgt for 1 år. Som suppleanter til bestyrelsen blev Tina Beck og Rene Nielsen valgt.

Der er nu mulighed for at melde sig ind i foreningen, kontingentet blev fastsat til 50 kr årligt. Bestyrelsen går nu i gang med planlægningen af Folkemødet i 2020, som afholdes den 29. August 2020.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0