AnnonceLuk annonce




Fokus på iværksætteri

01-02-2019

Camilla Tellerup havde svært ved at få en hverdag med job og et lille barn til at hænge sammen, hvorefter hun startede sin egen malervirksomhed, hvor hun selv kan styre sin arbejdsdag. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Mandag den 25. februar opstarter Kalundborgegnens Erhvervsråd kursus i opstart af egen virksomhed og iværksætteri.

Kurser er for alle dem, der gerne vil i gang med egen virksomhed, og vil foregår hver mandag hos Kalundborgegnens Erhvervsråd kl. 16.30 – 20.30 fra den 25. februar og frem til den 3. juni 2019.

At tage springet og kalde sig selv en iværksætter eller selvstændig er sjældent en beslutning, man tager uden megen eftertænksomhed. Uanset om man har opfundet en app, der gør livet lettere for dyrlæger, eller man vil starte et klassisk VVS-firma, kan der være en lang række spørgsmål, man brænder inde med, ligesom der er  love/regler, man skal tage stilling til.

Vi skal hjælpe iværksættere

”I Kalundborgegnens Erhvervsråd er en af vores vigtigste opgaver at hjælpe iværksættere med at finde rundt i de mange overvejelser, som man skal gøre sig ved opstarten af en virksomhed. Det er en opgave, vi tager meget seriøst og i den forbindelse har vi, i samarbejde med Zealand, tidligere Erhvervsakademi Sjælland, valgt at udbyde et kursus i iværksætteri og virksomhedsopstart,” fortæller erhvervschef, Jens Lerager.

Kurset er til alle dem, der drømmer om at blive iværksættere, drømmer om egen virksomhed, eller måske dem, der allerede er godt i gang, men savner inspiration og værktøjer.

”På kurset får du hjælp til bl.a. forretningsmodeller, innovation, selskabsformer, skat, jura, økonomi, salg, markedsføring og visuel identitet. Forløbet er designet til at hjælpe dig med disse emner, så du kan fokusere på, at føre din drøm ud i virkeligheden. Det løber over 13 mandag aftener, og når det er slut i juni, ved du alt, hvad du behøver at vide, for at kunne drive en succesfuld virksomhed,” slutter Jens Lerager.

Man behøver i øvrigt ikke at have et CVR-nummer for at tilmelde sig kurset. Tilmelding skal ske senest den 4. februar på www.easj.dk/modul/ivaerksaetteri



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0