AnnonceLuk annonce




Gratis kulturarrangementer for de ældre

08-04-2021

Henrik Svanekiær kommer bl.a. og underholder i forbindelse med Kulturpakkerne til ældre i Kalundborg Kommune.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Efter et længere politisk ønske om, at der sættes fokus på ældrekultur i Kalundborg Kommune, er Kulturpakkerne til ældre nu en realitet. I Ældre- og Sundhedsudvalget har man besluttet at afsætte 200.000 kr. om året til afvikling af kulturelle arrangementer for ældre. Foreløbigt i 2021 og 2022. Udarbejdelsen af Kulturpakkerne til ældre er blevet til i samarbejde mellem Kalundborg Biblioteker, Sundhed & Udvikling, Frivilligrådet og Ældrerådet i Kalundborg Kommune. Kulturpakkerne bliver tilbudt frivillige foreninger der har seniorer som målgruppe. Pakkerne er gratis, og det forventes at blive et stort tilløbsstykke, når de bliver løbet af stablen i efteråret 2021. 

Formålet med pakkerne er bl.a., at styrke fællesskabet blandt den ældre del af befolkningen i Kalundborg Kommune. Der opfordres til, at borgeren ved tilmelding inviterer en nabo/bekendt med, så ”nye” deltagere også bliver aktive i de lokale kulturtilbud. Som deltager bestemmer man selv, om man er med til et eller flere arrangementer, og man behøver ikke at følges med den samme nabo/bekendte hver gang. Som værtsforening forventes det, at de vil være med til at sætte fokus på borgere, der ikke allerede er en del af et fællesskab eller en forening.  

De fire pakker er spækket med underholdning som fx Jens Jacob Tychsen fra Badehotellet, Trylleri, magi og tankelæsning med Henrik Svanekiær, Improvisationsteater med Specialklassen, Mormor på mandejagt med Judith Rothenborg og mange flere spændende foredrag, musik og underholdning. Kulturpakker til ældre vil blive afviklet fra august til december 2021. Lige nu udbydes værtskabet til de frivillige foreninger, hvorefter arbejdsgruppen fordeler ønskerne efter prioritet. Derefter planlægges booking af lokaler, og de endelige datoer for afviklingen. Kulturpakkerne vil blive annonceret i lokalpressen, i Biblioteksbladet samt på KultuNaut.dk.

Billetter til arrangementerne vil være gratis, og bookes via projektets hjemmeside www.kulturpakkerkalundborg.dk eller via personlig betjening på et af kommunens betjente biblioteker. På hjemmesiden vil der løbende blive lagt information op vedrørende arrangementerne. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0