AnnonceLuk annonce




Første Kalundborg borger har modtaget covid-19 vaccine

29-12-2020

Af Jens Nielsen

Klokken 10 i dag, tirsdag d. 29 december, blev en milepæl i kampen mod covid-19 i Kalundborg. På Nyvangsparken modtog den første borger i Kalundborg Kommune det lille stik med de store perspektiver.

Det blev Annelise Djergberg på 77 år, der tog imod det første vaccinestik i Kalundborg Kommune.

”Jeg synes, at det gik godt. Det giver en vis tryghed og en vis sikkerhed, når man ved, hvad resultatet ellers kan være. Så jeg er glad”, fortæller Annelise Djergberg beboer på plejehjemmet Nyvangsparken.

”Det er et vigtigt skridt i kampen mod coronavirus, at de allermest sårbare borgere og dele af vores sundhedspersonale i vores kommune nu bliver beskyttet mod den sygdom, der har fyldt alt og lidt til her i 2020,” siger Søren Ole Sørensen, der direktør for Sundheds- og Ældreområdet i Kalundborg Kommune.

Det er som et lys, der nu tændes i mørket, men Søren Ole Sørensen vil også gerne slå et slag for, at vi stadig tænker os godt om i hverdagen.

”Det er meget få, der i første omgang er blevet vaccineret, og derfor skal vi stadig huske  at holde afstand, vaske hænder og hoste i ærmet. Virus er stadig i omløb, og derfor er det vigtigt, at vi ikke glemmer at tænke os om. Vores kamp mod Covid-19 har mange fronter vaccinen må ikke få os til at glemme alle de andre tiltag,” understreger Søren Ole Sørensen.

Af Nyvangsparkens 67 beboere er der kun en enkelt som har takket nej til covid-19 vaccinen, oplyser centerchef Susan Skeel Olsen, som også er stolt over, at ikke en eneste beboer eller medarbejder har været smittet med corona.

Efter Nyvangsparken kørte bilen med vaccinerne fra Region Sjælland videre til Jernholtparken og derefter til Rørmosecentret i Gørlev. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0