AnnonceLuk annonce




Fodboldstævne i Munkesøen

07-09-2016

Fodboldstævne for 6. klasserne i Kalundborg Kommune. Foto: Gitte Korsgaard

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Hele dagen i dag er der blevet spillet fodbold i Munkesøen i Kalundborg.

Munkesøen har hele dagen i dag været fyldt med glade børn fra syv af kommunens folkeskoler, der spillede fodbold fra morgen til ud på eftermiddagen i mildt september vejr. Raklev Skole, Nyrupskolen, Herredsåsen, Rynkevangskolen, Røsnæs Skole, Kirke Helsigne Skole og Gørlev Skole var repræsenteret i Munkesøen til fodboldturnering i dag.

Der blev spillet i både A og B-rækken, og de to bedste hold fra drenge A- og pigerækken kvalificerer sig til kredsstævnet i Dansk Skoleidræt Vestsjælland onsdag den 14. september 2016. Her spilles ved Røsnæshallen.

”De spiller i dag om at gå videre til Kredsstævnet, som bliver spillet i næste uge i Røsnæshallen, og derfra kan man så gå videre til DM, som i øvrigt foregår i Kalundborg den 30. maj til 1. juni næste år,” siger Mette Elmelund, der er stævneleder.

Udover 6. klasserne, der spiler fodbold i Munkesøen i Kalundborg i dag, er der også klassekamp i Tømmerup, og der er ’Prøv en Sport’ i Gørlev, hvor skoleelever har mulighed for at prøve kræfter med flere forskellige sportsgrene.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0