AnnonceLuk annonce




Syv unge i alvorligt færdselsuheld

26-02-2017

Begge biler er totalskadet efter uheldet. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Fodbolddrenge fra Odsherred var søndag eftermiddag involveret i en voldsom trafikulykke på rute 225 ved Kragerup Gods.

To personbiler stødte søndag eftermiddag frontalt sammen på Nykøbingvej, rute 225, ved Kragerup Gods nær Ruds Vedby.

Den ene personbil med to personer i bilen, kørende fra nord, kom af ukendte årsager over i modsatte kørebane hvor den kørte frontalt sammen med en personbil, kørende fra syd, i den bil var en forælder og fire store fodbolddrenge på vej hjem til Odsherred efter en fodboldkamp.

Taget blev klippet af personbilen med de fem personer, så de nænsomt kunne tages ud af bil vraget.

Tilsyneladende er alle sluppet fra uheldet uden livstruende skader, oplyser politiet på skadestedet, men alle syv personer er kørt til henholdsvis Slagelse, Holbæk og Køge Sygehus for behandling.

Der blev sendt syv ambulancer, lægehelikopter, brandvæsen og politi til ulykkesstedet, lige som der er rekvireret en bilinspektør. Nykøbingvej var spærret i mens oprydningsarbejdet stod på.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0