AnnonceLuk annonce




Fodbold for unge og ældre i Svebølle

23-01-2019

Arkivfoto fra sidste års fodboldturnering i Svebølle Hallen. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Næste weekend er der fodbold i lange baner i Svebølle Hallen, for der har Old SBI (Svebølle Boldklub & Idrætsforening) arrangeret fodboldstævne for unge og ældre.

Igen i år arrangerer OLD SBI (Støtteforening Svebølle Boldklub) et stort indendørs fodboldstævne i weekenden den 25. og 26. januar. 

”Igen i år vil over 40 hold fordelt på fredag aften og hele lørdagen komme forbi Svebølle Hallen, og til de allerbedste hold er der store flotte præmier i form at penge og gavekort fra gode sponsorer,”fortæller Johnny Elmelund, der sidder i Old SBIs bestyrelse og derudover står for arrangementet. 

Han fortæller endvidere, at der i år vil være en ny Kro Turnering fredag aften sammen med Old boys turneringen.

”Derudover vil Leo Adolph fra Karl Hermans Trio komme forbi og underholde under stævnet og helt frem til kl. 23. Aftenen bliver fuld af fest og farver, og selvfølgelig  masser af fodbold fra kl. 18,” siger han.

Lørdag spiller firmahold, Familiehold og Gadehold imod hinanden, og her startes der op fra kl. 10, og de spiller helt frem til om aftenen, hvor der er finale.

”Denne dag har alle dage været en festdag for mange i og omkring Svebølle - både for voksne og børn.Vi har faktisk i år et Hold, som kalder sig Ragnhilds Rødder, og de har 30 års jubilæum, så det viser jo lidt om, hvor mange år, vi har holdt dette stævne som en stolt tradition i Svebølle,” siger Johnny Elmelund.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0