AnnonceLuk annonce




Flygtet i stjålet bil efter uheld

03-03-2017

Af Jens Nielsen

En biltyv flygtede torsdag eftermiddag fra et færdselsuheld han selv var skyld i, på Flintegårdsvej/Møllevej, Høng.

Torsdag eftermiddag, kl. 13.39, anmeldte en kørelærer, at han og sin elev – en 17-årig ung kvinde fra Høng – var blevet impliceret i et færdselsuheld, hvorfor modparten var stukket af.

Modparten havde tabt en nummerplade, inden den mandlige fører flygtede ad Møllevej og videre ad Hovedgaden i nordlig retning. Politiet kørte til uheldsstedet, hvor det viste sig, at den 17-årige køreskoleelev var kørt ad Møllevej i østlig retning.

I krydset ved Flintegårdsvej stødte hun sammen med en personbil, der forinden var kørt ad Flintegårdsvej og ud på Møllevej uden at overholde sin ubetingede vigepligt. Den tabte nummerplade fra flugtbilen tilhørte en 25-årig kvinde fra Jerslev Sj., som kunne oplyse politiet om, at hendes bil var blevet stjålet.

Føreren af flugtbilen blev beskrevet som en mand, 18-22 år, 170-180 cm høj, almindelig af bygning, iført mørk kasket. Ingen af de implicerede kom til skade ved uheldet.

Politiet leder nu efter en ældre, blå Ford Fiesta personbil med knust, højre forlygte og med nummerpladen BC65816 kun bagpå.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0