AnnonceLuk annonce




Flygtede fra færdselsulykke

02-10-2020

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Torsdag aften kort før kl. 20 skete et sammenstød imellem en bil og en knallert i krydset Nykøbingvej/Kragerupgårdsvej i Ruds-Vedby. Billisten kørte videre fra færdselsulykken, uden så meget som at standse.

Begge trafikanter kørte ad Nykøbingvej, knallerten mod nord og bilen mod syd, da knallertføreren, en 15-årig pige fra Høng, skulle svinge til venstre ad Kragerupgårdsvej. I forbindelse med, art knallerten skulle svinge, kolliderede de to køretøjer midt i krydset, så knallerten væltede. Bilisten standsede ikke efter sammenstødet, men fortsatte videre ad Nykøbingvej. Et ægtepar overværede uheldet, og da de så, at andre bilister var standset for at hjælpe pigen på knallerten, kørte de efter bilen og kontaktede politiet. Pigen slap fra uheldet med knubs.



En patrulje blev sendt i retning af ægteparret, der stadig kørte efter den bil, som havde været indblandet i uheldet. Takket være ægteparrets indsat og det gode samarbejde med Sydsjællands – og Lolland Falsters Politi lykkedes det politiet, at standse den flygtende bil ved Sorø. Føreren viste sig at have en 46-årig mand fra Ruds-Vedby, som erkendte at have ført bilen på uheldstidspunktet. Bilen havde en mindre skade på fronten. 

Politiet afhørte den 46-årige til sagen, hvor han blev gjort bekendt med, at han som part i et færdselsuheld havde pligt til at standse, evt. hjælpe og udveksle oplysninger med modparten ifølge færdselslovens regler. Politiet optog rapport i sagen for at klarlægge omstændighederne omkring uheldet, herunder hvem der har ansvar for, at ulykken skete. De to parter vil senere høre mere fra politiet i sagen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0