AnnonceLuk annonce




Flygtede fra færdselsuheld

12-03-2019

Af Jens Nielsen

Politiet eftersøger en flugtbilist som mandag aften var skyld i et færdselsuheld ved Tissø.

Mandag aften, kl. 19.20, anmeldte en 58-årig kvinde fra Høng, at hun kl. ca. 1830 kørte i en personbil ad Sæbyvej i Sæby mod syd.

I en venstrekurve i skoven ved en rasteplads ud for Tissø trak en modkørende, større bilist over i modsat side af vejen, så hun blev påkørt på venstre forskærm. Modparten, hvis køretøj var grå, fortsatte imidlertid sin kørsel i nordlig retning og deltog ikke i de foranstaltninger, som uheldet gav anledning til.

Politiet forsøger nu – om muligt – at få identificeret flugtbilisten.

Eventuelle oplysninger til politiet på tlf. 114



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0