AnnonceLuk annonce




Flygtede efter at have påkørt tankstander

07-07-2021

Tirsdag aften blev en dieselstander på tankstationen på Bjerge Landevej påkørt, og føreren fortsatte væk derfra. Privatfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tirsdag aften kort før kl. 19  påkørte en personbil en dielselstander på tankstationen på Bjerge landevej, og fortsatte derefter væk derfra.

Kl. 18.41 skete et uheld på Bjerge Landevej i Bjerge, da en bilist af ukendte årsager kørte af vejen, hen over en cykelsti, videre over i en grøft for til slut at ramme en dieselstander ved tankstationen på Bjege Landevej. Bilisten standsede ikke efter påkørslen, men fortsatte ad Bjerge Landevej i sydgående retning, og efterfølgende drejede mod Bjerge. Tankstanderen fik store skader som følge af påkørslen, da standeren væltede. 

Ingen fare for brand

Politi og brandvæsen kørte til Bjerge Landevej for at sikre tankstationen. Brandvæsnet skønnede ikke, at der var fare for brand på stedet. Der var kun sket minimalt udslip af diesel, som blev fjernet.

Politiets indsatsleder fandt frem til registreringsnummeret på bilen, som havde påkørt tankstanderen, og en patrulje blev sendt til den registrerede ejers adresse. Patruljen fandt frem til en 69-årige mand fra Kalundborg, der havde været ude at køre i bilen på uheldstidspunktet. Ydermere havde bilen pådraget sig skader.

"Der blev sendt en indsatsleder til stedet, man har fundet frem til reg.nr. på bilen, og derefter taget kontakt til ejeren. Det drejer sig om en 69-årig mand fra Kalundborg, der har kørt bilen. Men mere ved jeg ikke på nuværende tidspunkt," fortæller Charlotte Tornquist, der er kommunikatinsmedarbejder Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet arbejder nu videre med sagen, for at få afhørt den mistænkte fører til uheldet, for at få klarlagt omstændighederne. Ingen personer meldes at være kommet noget til ved episoden. 


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0