AnnonceLuk annonce




Flugtfange dømt for hjemmerøveri i Høng

07-01-2020

Af Jens Nielsen

19-årige Ziad Omar Alfarroukh fik tirsdag ved byretten i Holbæk en dom på fem års fængsel for hjemmerøveri og udvist af Danmark for bestandigt, oplyser politiet til TV2 Øst.

Den 19-årige blev efter dommen kørt tilbage til arresten i Kalundborg, bevogtet af en politipatrulje, og det var da han ankom til arresten, kl. 16.55, at han løb fra patruljen.

Ziad Omar Alfarroukh blev tirsdag dømt for et hjemmerøveri i Høng, begået mod en 17-årig ung mand tilbage i maj måned 2019. Her truede den 19-årige flugtfange med en pistollignende genstand midt om natten og tog et tv med sig, endvidere er han blevet dømt for at have stjålet en bil og for indbrud flere steder.

Politiet efterforskede sagen, og fandt frem til, at den mistænkte, muligvis befandt sig på en adresse på Fynsvej i Høng. Her blev han anholdt.

Med til hjemmerøveriet var en 17-årig dreng, som tirsdag blev idømt tre års fængsel og udvisning af Danmark for bestandigt.

Storstilet eftersøgning

Politiet leder efter den 19-årige mand på hele Sjælland i en storstilet eftersøgning, og især området omkring Gørlev og Høng er der særlig fokus på, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Beskrives som farlig

Den 19-årige mand beskrives som farlig, og derfor anbefaler politiet, at borgere ikke selv tager kontakt til ham, men ringer til politiet på telefon 114. 

Ziad Omar Alfarroukh beskrives som:

  • Mand.
  • 19 år.
  • 170 cm høj.
  • Spinkel af bygning.
  • Sort kort hår, brune øjne og lille hageskæg.
  • Han er iført sort tøj.

Ung mand truet med pistollignende genstand



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0