AnnonceLuk annonce




Flugtfange anholdt i nat

08-01-2020

Af Jens Nielsen

Den 19-årige Ziad Omar Alfarroukh som flygtede fra politiet tirsdag sidst på eftermiddagen, er anholdt i nat, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

19-årige Ziad Omar Alfarroukh fik tirsdag ved byretten i Holbæk en dom på fem års fængsel for hjemmerøveri, og blev udvist af Danmark for bestandigt.

Den 19-årige blev efter dommen kørt tilbage til arresten i Kalundborg, bevogtet af en politipatrulje, og det var da han ankom til arresten, kl. 16.55, at han løb fra patruljen.

Tidlig onsdag morgen oplyser politiet at Ziad Omar Alfarroukh er anholdt natten til onsdag, kl. 02.04, i en lejlighed i Kalundborg, og at anholdelsen er sket uden dramatik.

Ziad Omar Alfarroukh er blevet dømt for et hjemmerøveri i Høng mod en 17-årig ung mand tilbage i maj måned 2019.

Flugtfange dømt for hjemmerøveri i Høng



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0