Flot lokal støtte til SBI LykkeLiga
Af Jens Nielsen
SBI LykkeLiga fik torsdag aften en flot støtte på hele 25.000 kr. fra ’Vognmand Johannes Rasmussen Svebølle og Ruth Rasmussens Fond’. Overrækkelsen forgik i forbindelse med, at stifter af LykkeLiga, Rikke Nielsen, var på besøg i Svebøllehallen.
Tidligere håndboldlandsholdsspiller Rikke Nielsen besøgte torsdag SBI LykkeLiga og var med til træningen i Svebøllehallen.
Inden træningen rigtigt var kommet i gang, kørte adm. direktør i Johs. Rasmussen Svebølle (JR), Klaus W. Rasmussen, op foran hallen i en af firmaets helt nye store lastbiler.
Med i førerhuset havde han en stor check på hele 25.000 kr. til SBI LykkeLiga fra ’Vognmand Johannes Rasmussen Svebølle og Ruth Rasmussens Fond’.
”Jeg har jo lagt mærke til det store arbejde Katrine og alle jer andre gør for at børnene kan have det godt, det vil vi gerne støtte op om,” sagde Klaus W. Rasmussen, inden han overrakte den store check til Katrine Olsen, som står i spidsen for SBI LykkeLiga.
Børn, forældre og trænere blev meget glade for pengene, der skal bruges til oplevelser for børnene i SBI LykkeLiga.
”Vi vil gerne støtte op om nogen der måske ikke altid har det lige nemt, når man kan, så skal man gøre det, det giver god mening, så nu håber vi, at de for nogle gode oplevelser,” sagde Klaus W. Rasmussen, inden den store lastbil blev kørt tilbage i garage.
Billedserie: Rikke Nielsen på besøg hos SBI LykkeLiga