AnnonceLuk annonce




Flere kanonslag under bil

09-03-2020

Af Jens Nielsen

Flere kanonslag blev affyret under en bil i Munkesøparken, lørdag sidst på eftermiddagen. Politiet har haft kontakt med fem unge mænd.

Lørdag sidst på eftermiddagen, fik politiet flere anmeldelser om nogle høje brag ved en bil i Munkesøparken i Kalundborg.

Politiet kørte til stedet og kunne konstatere, at flere kanonslag var affyret under bilen, som dog ikke havde fået nogen skader som følge heraf.

Fra stedet var der ifølge vidner kørt et par biler, som politiet senere fik kontakt til ved Vænget i Kalundborg. I bilerne var der fem lokale mænd i alderen 20-23 år, som ikke var i besiddelse af nogen kanonslag, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet forsøger nu at få klarlagt, om nogen af de fem mænd kan anses for ansvarlig for affyring af kanonslagene.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 



0