AnnonceLuk annonce




Flere indbrud

22-03-2017

Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I går var der igen flere indbrud rundt omkring i kommunen.

På Tegbjergvej i Kalundborg blev en rude knust i en villa i går i løbet af dagen. Der var spor efter færden i hele huset, samt i værkstedet, og ting i huset var gennemrodet, og indholdet var spredt ud på gulvene. Der blev stjålet mobiltelefoner, ipads, hardisk mm. Tyvene kørte derfra i en hvid personbil.

Også på Gåsetoftevej i Kalundborg var der i går indbrud. Her var tyvene kommet ind via knust rude i hoveddør. Hele huset var gennemrodet, og hærværk udøvet på stedet. På Klosterparkvej var en dør blevet brudt op, og alle skuffer og skabe åbnet og gennemrodet i alle rum. Der blev stjålet et Samsung fladkærms-tv, tre laptops, kontanter, guldsmykker og tre mobiltelefoner. Man har senere fundet de tre laptops i en Remapose, der stod i opgangen ud for 129. Fladskærms tv’et var imidlertid blevet kastet ud fra ejendommen.

Ligeledes har der igen været indbrud i Bjerge Sydstrand, hvor tyven(e) er kommet ind gennem en havedør. Tyven(e) har været rundt i stue og udestue og har stjålet en pillebrændeovn af mrk. Morsø P31. Dagen forinden blev der også stjålet et pillebrændeovn fra et andet sommerhus i Bjerge Sydstrand.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0