AnnonceLuk annonce




Flere biler ved rådhuset har fået boret hul i benzintanken

16-03-2020

Flere af Kalundborg Kommunes tjenestebiler har fået boret hul i benzintanken mens de var parkeret ved rådhuset på Holbækvej. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Fire af Kalundborg Kommunes tjenestebiler har fået boret hul i benzintanken mens de var parkeret ved rådhuset på Holbækvej. Det er langt fra første gang at biler har fået boret hul i benzintanken i Kalundborgområdet.

I løbet af natten til fredag har ukendte gerningsmænd boret hul i benzintanken, og stjålet benzin, på fire af Kalundborg Kommunes tjenestebiler, som var parkeret ved rådhuset på Holbækvej.

Tilsyneladende er der tale om et organiseret tyveri, idet der tilbage sidst i februar og først i marts, også er biler i Kalundborg, som har fået stjålet benzin efter samme fremgangsmåde, hvor der er boret hul i benzintanken, første gang på to biler på en parkeringsplads i Bredgade og senere på en bil der var parkeret på Nørre Alle.

Kalundborg Kommunes tjenestebiler var midt i januar udsat for et omfattende hærværk, hvor 18 af kommunens biler blev punkteret, men der er intet som tyder på at der er en sammenhæng med de to hændelser.

”Umiddelbart er der ingen sammenhæng mellem hærværket, og at der nu er boret hul i flere benzintanke på vores biler, men det giver en masse besvær for vores medarbejdere, og koster også en del penge, for tanken skal udskiftes på de fire biler,” siger Tina Greve fra Kalundborg Kommune og fortsætter,

”Efter hærværket i januar, hvor også overvågningskameraerne blev smadret, har vi udvidet runderingen fra vagtfirmaet, det føler vi giver mere mening end at bruge mange penge på overvågning, hvor gerningsmændene sjældent kan identificeres.”

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser at de ikke har modtaget anmelder af samme karakter andre steder i politikredsen.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0