AnnonceLuk annonce




Flere V-kandidater klar til kommunalvalg 2021

07-05-2021

Fire Venstre kandidater fra vælgerforeningen i Raklev er klar til kommunevalget 2021, fra venstre, Jimmy Sørensen, Niels-Erik Sørensen, Torben Toft Andersen. Siddende, Anne E Jensen. Foto: Ole Thorup

Af Jens Nielsen

Venstre Raklev er nu klar med fire kandidater til det kommende kommunalvalg i november.

Torsdag aften afholdt Venstres vælgerforening i Raklev den årlige generalforsamling. Samtidig var der opstillingsmøde til det forestående kommunalvalg.

Anne E. Jensen og Niels-Erik Sørensen, nuværende kommunalbestyrelsesmedlemmer, genopstillede og Torben Toft Andersen og Jimmy Sørensen var derudover opstillet som kandidater.

Efter at de fire kandidater havde haft ordet for at præsentere sig, fulgte en debat om forskellige holdninger og ønsker, som kandidaterne kunne udtale sig til, oplyser Venstre Raklev.

Der blev herefter foretaget afstemning om rækkefølgen, som viste følgende:

Anne E Jensen blev placeret som nr. 1, Niels-Erik Sørensen blev placeret som nummer 2 og Jimmy Sørensen og Torben Toft Andersen stod lige på 3 – 4 pladsen.

Det har hun da gjort godt

Formand Svend Olesens beretning kom til at handle meget om corona.

”Mette var jo statsminister da coronaen ramte os og derfor var det hendes pligt at styre landet igennem og – indrømmet – det har hun da gjort godt. At hun så er gået over stregen nogle gange er en anden sag.

Mette sagde fra starten at der ville ske fejl! Og det skal jeg da love for at hun fik ret i. Og når nogen gjorde vrøvl, henviser hun til folkesundheden, og så forventes alle at rette ind.

Med et snuptag – men med overtrædelse af Grundloven – afskaffede hun et helt erhverv – minkerhvervet – med mange arbejdsløse som resultat og med tocifrede mia. beløb som erstatninger – og det er ikke slut endnu,” sagde Svend Olesen bl.a. i sin beretning.

Med til generalforsamlingen var også folketingsmedlem Jacob Jensen som informerede om de forskellige emner, som havde fyldt i pressen bl.a. minksagen og trafik - hvor motorvejen til Kalundborg er rykket nærmere. Samt de forhandlinger der lå til grund for de forskellige åbninger af samfundet.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0