AnnonceLuk annonce




Fjernvarmerør skal udskiftes på trafikeret vej

08-04-2019

Anders Blønd, projektleder i Vand og varmeteamet hos Kalundborg Forsyning. Privatfoto

Kalundborg Forsyning begynder gravearbejde på Slagelsevej i Kalundborg lige efter påske.

170 meter gamle fjernvarmerør på strækningen mellem Elmegade og Stationsvej på Slagelsevej i Kalundborg skal udskiftes. Alarmfejl på ledningerne viser at der er øget risiko for brud på grund af fugt. Sådan er det med de gamle rør, og derfor udskifter Kalundborg Forsyning dem løbende. Fjernvarmerørene ligger i det vestlige fortov/cykelsti.

Kalundborg Forsyning skifter samtidigt den nuværende ventilbrønd, som er placeret i rundkørslen. Der bliver i stedet etableret en ny ventilbrønd, og den bliver placeret på det grønne område ved Elmegade 44 for at øge trafiksikkerhed og – afvikling når Kalundborg Forsynings medarbejdere skal betjene brønden.

”Vi går i jorden lige efter påske, og beboerne i området er orienteret om, at gravemaskinen går i gang i slutningen af april. Desuden har jeg kontakt med Rynkevangskolen”, fortæller Anders Blønd, projektleder i Vand og varmeteamet hos Kalundborg Forsyning.

Ifølge ham er projektet afstemt med Kalundborg Kommune, som efterfølgende vil udføre renoveringsarbejde på strækningen. Samarbejdet bevirker, at der kun skal graves én gang og lægges asfalt af én omgang. ”Så slipper man for ”lappeløsninger” og en ujævn vej”, tilføjer Anders Blønd.

Kalundborg Forsyning er klar over at trafikbelastningen er stor på Slagelsevej, specielt morgen og eftermiddag er trafikken tæt.  Derfor har man også hos Forsyningen besluttet, at arbejdet med at krydse Slagelsevej ved rundkørsel ved Elmegade, så fjernvarmerørene i området kan kobles sammen, udføres om natten. Ifølge planen er der kun tale om et par enkelte nætter, hvor Slagelsevej er helt lukket.

Forsyningen gør deres bedste for at begrænse generne mest muligt. Imens gravearbejdet står på, er man nødt til at lukke for varmen i kortere perioder. Beoerne i området modtager en sms-besked inden der lukkes for varmen.

Anders Blønd forventer, at udskiftningen af de gamle fjernvarmerør og ventilbrønden er gennemført i midten af juli.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0